Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderFlyt til NæsbjergGrunde til salgHuse til salgVelkommen til NæsbjergForeningerDanske Seniorer NæsbjergDDS SpejderkorpsFokus NæsbjergKursusafdelingen under Næsbjerg Sogns BorgerforeningNRUINæsbjerg Forsamlingshus (Næsbjerghus)Næsbjerg JagtforeningNæsbjerg KirkeNæsbjerg Lystfisker KlubNæsbjerg Musik- og KulturforeningNæsbjerg SognearkivNæsbjerg Sogns BorgerforeningÆblehavens VennerOm NæsbjergBørnehaveFilm om NæsbjergHistorieNæsbjerg JuniorklubOm Næsbjerg og omegnSFO Næsbjerg SkoleUngdomsskolenVirksomhederKontaktPresseudvalgUdviklingsplaner 2025Galleri
Foto:

Historien om Næsbjerg

Udvalgte pluk af Næsbjerg Sogns historie

 

Med Næsbjerg Sogn menes den sognekommune, der i 1966 blev sammenlagt med fem nabokommuner til Helle Kommune. I 2005 blev Helle Kommune en del af Varde Kommune. Næsbjerg Sogn måler i runde tal 8,5 km øst-vest og 4,5 km nord-syd : 37,5 km2.
Landbruget har gennem historien været det altdominerende erhverv i Næsbjerg sogn.


5 på stribe en efterårsdag i 1904

Siden reformationen i 1536 har nabosognene Øse og Næsbjerg udgjort et kirkesogn med præstebolig i Øse. Næsbjerg kirke, der ligger på en lille forhøjning i landskabet, er en kvaderstenskirke og er så absolut sognets ældste hus. Kirken er omtalt i kirkelisten Ribe Oldemoder (midt i 1300-tallet). Meget taler for, at kirken er bygget omkring 1200 på Valdemarernes tid -> kirken er derfor ca. 800 år gammel.
Kirken ligger midt i Næsbjerg by, der ligger midt i sognet. Næsbjerg by er sognets naturlige midtpunkt. I Næsbjerg Sogn bor der i dag 1.087 indbyggere.

Der er registreret mere end 200 fund og fortidsminder i Næsbjerg Sogn. De fleste er rundhøje, der er mere eller mindre synlige i landskabet. Da kun få af dem er udgravet, må flertallet komme ind under fælles-betegnelsen oldtidshøje.
Fra jernalderen er der foretaget flere større udgravninger. Der blev fundet spor af huse, affalds- og slaggegruber, hegn samt potteskår. Fundene er dateret til 5., 6. og 7. århundrede e.v.t.
I 1870 fandt en pige, da hun var ved at vende tørv, 15 guldbrakteater i en urne, der var ved at smuldre hen. Guldbrakteater er forsynet med en øsken, da de blev brugt som smykker og/eller amuletter. De er fra ca. 500 e.v.t.

Kirkenbogen kan under år 1659 fortælle om særdeles mange dødsfald på grund af pest. Pesten kom hertil med udenlandske lejetropper og ramte især områderne omkring Kolding, Ribe og Varde. I Øse-Næsbjerg kirkesogn døde 188 personer i 1659. Normalt var det årlige dødstal på 12 personer, så overdødeligheden har været på 176 ud af en formodet befolkning på 500. Ca. 36 % af befolkningen døde af pest. I årene derefter var der særdeles mange ødegårde på egnen.

Matriklen fra 1683 kan fortælle, at de fleste bøndergårde var ejet af den lokale herremand, senere stamhusejeren på Nørholm. Det meget store flertal var altså fæstebønder, der skulle betale indfæstning, det årlige landgilde og flertallet skulle også udføre hovarbejde på Nørholm.
Fæstebønderne havde deres gårde i fem større eller mindre landsbyer, hvor de også levede i et landsbyfællesskab. Fællesskabet sluttede her på egnen mellem 1795 og 1812. Den enkelte gårds marker blev samlet, hvorfor mange nu flyttede deres gård bort fra landsbyen og ud på gårdens jorde.
Den nye matrikel fra 1844 fortæller, at der dette år var 54 gårde/ejendomme i sognet. Kun 5 var selvejere - de 49 var ejet af stamhuset Nørholm, der lå i et nabosogn.

Vi skal helt frem til 1860-80 før bønderne købte deres gårde fri af Nørholm. De var nu selvstændige bønder, der hverken skulle gøre hoveri eller betale afgifter til stamhuset Nørholm, men i stedet betale renter og afdrag på deres gæld til en bank, sparekasse, kreditforening eller private.

Trap Danmark, der for Næsbjerg Sogns vedkommende udkom første gang i 1859, kan fortælle, at lyngen var ”det fremherskende jordbælte”. Der var allerede i 1859 oppløjet ca. 30 % af heden til agerland. De kommende 80 år, indtil ca. 1940, blev det meste af de resterende 70 % oppløjet eller plantet til med skov. I 1859 boede der 277 indbyggere i sognet. Ud over det altdominerende landbrug, så var der kun en mindre produktion af tørv, mursten samt jydepotter.

De lokale bønder oprettede i 1888 deres eget andelsmejeri, der blev bygget over for kirken. I 1927 blev der bygget et helt nyt og moderne mejeri.
Som andre mejerier i Danmark, så blev det først i 1970’erne slået sammen med et nabomejeri og i 1977 stoppede mejeridriften i Næsbjerg helt. Bygningerne blev solgt og indrettet til lejligheder, som vi kender det i dag.

I 1888 var der ikke meget by ved kirken. Foruden denne blot skolen, 2 gårde og altså mejeriet. Men derefter blev det i Næsbjerg Kirkeby, at alt det nye kom til at ske. I 1897 blev der stiftet en indkøbsforening, der er blevet videreført i den nuværende Næsbjerg Brugs. Næsbjerg Indkøbsforening handlede også med korn, foderstoffer og gødning, men denne del af driften blev udskilt i 1946 til Næsbjerg Foderstofforretning, der lever i bedste velgående.
 

 

..
Billedet er fra ca. 1930 - Brugsen, Foderstoffen og Andelskassen var under samme tag

I 1902 blev der bygget forsamlingshus over for kirken. Med sine til- og ombygninger kom huset til at stå indtil 2010, hvor det blev revet ned. Til erstatning havde man forinden bygget det imponerende ”Næsbjerghus”, der kostede næsten 10 millioner kr. og er på ca. 1.000 m2.
I 1917 blev der startet en andelskasse i Næsbjerg, Næsbjerg Andelskasse, der levede sit selvstændige liv til ca. 2011, hvor det blev en del af Danske Andelskassers Bank.
i 1906 blev missionshuset ”Bethel” bygget. Efter 100 år blev huset i 2007 solgt og er nu frisørsalon.
Fra ca. 1900 og frem er der blev bygget en del enfamiliehuse i Næsbjerg by bl.a. af lokale bønder, der gik på aftægt. I 1960-70’er nærmest eksploderede byggeriet af parcelhuse, og der blev skabt flere villakvarterer i Næsbjerg. De fleste af tilflytterne pendlede til arbejdspladser i især Varde og Esbjerg. En del af tilflytterne havde ikke noget ønske om at blive en del af landsbyen og fællesskabet i Næsbjerg, hvorfor man dengang snakkede om ”de gamle” og ”de nye”. Tiden var nu ikke længere statisk, men dynamisk og alle var mobile.

Næsbjerg fik sin jernbane og -station, da Varde-Grindsted-banen startede i 1919. Noget sent, for udviklingen gik stærkt og automobilet havde allerede trådt sine barnesko. De røde skinnebusser samt dampdrevne godstog kørte indtil 1972, da rutebiler og lastvogne havde gjort banen urentabel.

Den første rigtige skolebygning i Næsbjerg Sogn blev i 1843 bygget ved siden af kirken (naturligvis). Over tid kom der flere bygninger til. Her var der skolegang indtil 1954, hvor en ny 7-klasset skole med tilstødende sportsanlæg (i udkanten af byen) stod færdig. Ved kommunesammenlægningen i 1966 blev det aftalt, at der skulle være en overbygningsskole i Næsbjerg. En stor udvidelse stod færdig i 1972 og Næsbjerg Skole havde i 8., 9. og 10. årgang elever fra halvdelen af Helle Kommune. På et tidspunkt var elevtallet på mere end 400. Der kom børnehaveklasse (0. kl.) til, markante udvidelser i 1992, 1995 og 2003, så skolen i dag er på 6.000 m2 med ca. 310 elever.


Næsbjerg skole i 1998 - før den sidste udbygning i 2003

Såvel 1. som 2. verdenskrig gik næsten sporløst hen over sognet. Der var naturligvis reguleringer, begrænsninger samt en noget usikker fremtid, men mangel på mad oplevede man ikke her på landet, hvor den blev produceret. Under 2. verdenskrig var der indkvarteret soldater i forsamlingshuset, og enkelte tyske officerer var indkvarteret privat. Hverdagen fandt et nyt leje, og krigens dramatiske og alvorlige episoder kom ikke til at foregå i Næsbjerg.

Foreningslivet har altid spillet en meget stor rolle i Næsbjergs hverdag. Der har været og er stadig rigtig mange foreninger, når man tænker på, at der kun bor godt 1.000 mennesker i sognet.
Tiderne skifter, og foreninger bliver overflødige og nedlagt, hvilket er sket for Næsbjerg Frostanlæg, Næsbjerg og omegns Kartoffelkogeforening, Næsbjerg Andels-transformatorstation, Næsbjerg Kontrolforening, Næsbjerg Kvægavlsforening, Næsbjerg Pensionistforening og Næsbjerg Antenneforening for blot at nævne nogle typiske eksempler.
Andre er kommet til og trives særdeles godt. Det gælder f. eks. Næsbjerg Sogns Jagtforening (1937), Næsbjerg Sognearkiv (1975), Det danske Spejderkorps, Næsbjerg (1979) samt Næsbjerg musik- og kulturforening (2010).
Langt den største forening i Næsbjerg er NRUI : Næsbjerg-Rousthøje Ungdoms- og Idrætsforening, der blev startet i 1904. En paraplyorganisation ikke kun for mange forskellige sportsgrene, men også for f.eks. folkedans og teater.


Et af NRUI’s drengehold i 1963

 


Aage Tirsgaard, leder af Næsbjerg Sognearkiv
27. august 2014